PentaLock
HOLDET BAG
Mathias Herseth Fischer, Industrial Design, Thomas Martin Jessen, Industrial Design & Emil Norup, Industrial Design.
Hjemmeside
HVAD VAR PROBLEMET, DER SKULLE LØSES?
Når en cykel er låst med en traditionel lås, kan en professionel tyv ofte stjæle den på få sekunder. I Europa bliver der stjålet en cykel ca. hvert 10. sekund. Det er dyrt og besværligt for både cykelejer, samfund og forsikringsselskaber.
HVAD VAR LØSNINGEN?
Inspireret af startspærrer i biler udviklede PentaLock en integreret cykellås, som sidder integreret i cyklens krank, og som er særligt egnet til elcykler. Låsen er en uadskillelig del af cyklen og umulig at fjerne uden at ødelægge cyklen, som derved hverken kan bruges eller sælges. Låsen aktiveres automatisk, når cyklen parkeres. Ved forsøg på tyveri aktiveres den indbyggede lydalarm samtidig med, at cyklens elektriske system slukker, hvilket gør det umuligt at køre væk med cyklen.
HVORDAN GØR JERES INNOVATION EN FORSKEL?
PentaLock sikrer ejeren effektivt mod tyveri og tilbyder en højere grad af sikkerhed og brugervenlighed end traditionelle låse. Løsningen opmuntrer flere til at vælge cyklen som transportmiddel og bidrager til en mere bæredygtig transportkultur i byerne.
HVAD ER I MEST STOLTE AF?
At være de første på markedet, der har integreret lås/alarm/startspærrer i elcykler og dermed eliminerer de mange cykeltyverier, der sker hver dag. I 2025 har vi allerede ordrer på 15.000 låse, og flere cykelbrands begynder at integrere vores revolutionerende system i deres modeller. Dermed ser vi for alvor vores løsning få luft under vingerne.
PentaLock
HOLDET BAG
Mathias Herseth Fischer, Industrial Design, Thomas Martin Jessen, Industrial Design & Emil Norup, Industrial Design.
Hjemmeside