Spring til indhold

Mobil-antennen

HOLDET BAG

Antenneforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, ledet af professor Gert Frølund Pedersen, har gennem flere årtier arbejdet med innovationer inden for antenneteknologi til mobiltelefoner. Holdet er anerkendt for at være førende inden for udviklingen af antenner.

HVAD VAR PROBLEMET, DER SKULLE LØSES? 
Da mobiltelefoner begyndte at blive populære, var antennerne ofte placeret udvendigt, hvilket gjorde dem sårbare og pladskrævende. Desuden havde mange af de tidlige mobiltelefoner problemer med at opretholde stabile forbindelser, især i områder med svagt signal. Antennerne kunne let dækkes af hænderne, hvilket forværrede signalet, og brugere oplevede problemer med stabiliteten i mobilsamtaler.

HVAD VAR LØSNINGEN? 
Gert Frølund Pedersens team udviklede en banebrydende løsning ved at flytte antennerne fra ydersiden til indersiden af mobilen. I 1990’erne skabte de den første integrerede antenne, som blev en industri-standard og er en central komponent i næsten alle moderne mobiltelefoner. En væsentlig del af løsningen var introduktionen af to-antenne systemet, som forbedrede både datakapacitet og forbindelse ved at udnytte flere signalbaner samtidig. Dette forbedrede markant telefonernes evne til at levere stabilt netværk og gj orde dem langt mere modstandsdygtige over for håndens position under brug.

HVORDAN GØR JERES INNOVATION EN FORSKEL? 
Frølund Pedersens to-antenne løsning og den integrerede antenne design har transformeret mobilteknologien og gør det muligt for milliarder af brugere globalt at have adgang til stærkere og mere stabile forbindelser. Dette er især afgørende i nutidens datadrevne samfund, hvor smartphones er essentielle til både personlige og professionelle formål.  

HVAD ER I MEST STOLTE AF?   
Vores arbejde har sat Aalborg Universitet på verdenskortet inden for antenneforskning. Vores teknologier er ikke bare en del af næsten alle mobiltelefoner i verden, men har også hjulpet med at definere standarderne for mobildækning og brugeroplevelse. Innovationen har lagt fundamentet for nyere teknologier, herunder 4G og 5G, og sikrer bedre dækning selv i svært tilgængelige områder. 

Mobil-antennen

HOLDET BAG

Antenneforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, ledet af professor Gert Frølund Pedersen, har gennem flere årtier arbejdet med innovationer inden for antenneteknologi til mobiltelefoner. Holdet er anerkendt for at være førende inden for udviklingen af antenner.