Spring til indhold

Merodz

HOLDET BAG

Judi Simonsen, Klinisk Videnskab og Teknologi  & Dinar Amar Jadhav, Robotics.

HVAD VAR PROBLEMET, DER SKULLE LØSES? 
Personer med underarmsamputationer har ofte svært ved daglige aktiviteter, hvilket forringer deres livskvalitet betydeligt. Mange eksisterende proteser er langsomme i reaktionen, og op til 50 % af brugerne opgiver dem, da de ikke føler en reel forbedring. Desuden er de mest effektive proteser så dyre, at de er uopnåelige for mange i lavindkomstlande.

HVAD VAR LØSNINGEN? 
Merodz har udviklet en prisvenlig og avanceret protese, der kombinerer 3D-print, kunstig intelligens og kamera. Protesen er individuelt tilpasset hver bruger, og den indbyggede kunstige intelligens hjælper med at forbedre protesens funktionalitet, så brugeren kan udføre daglige opgaver mere effektivt og dermed få større glæde af den.

HVORDAN GØR JERES INNOVATION EN FORSKEL? 
Merodz forbedrer livskvaliteten for armamputerede betydeligt. Desuden er virksomheden baseret på bæredygtighed på tre områder:

  • Økonomisk: 3D-print gør protesen billig og produktionen kan foregå lokalt, så transport spares.
  • Socialt: Proteserne kan fremstilles tæt på brugeren, hvilket skaber lokale arbejdspladser og sikrer, at der tages hensyn til kulturelle og sociale behov.
  • Miljømæssigt: Dele af protesen genbruges.

HVAD ER I MEST STOLTE AF?   
Efter kun et års tid er proteserne nu ”patent pending”, hvilket er første skridt mod fuld patentbeskyttelse. Merodz er allerede valideret af flere fonde, og CEO Judi Simonsen er blevet udvalgt til Tech Nordic Advocates’ program ”Denmark as Female Tech Founder Frontrunner”, som giver adgang til international viden og netværk. 

Merodz

HOLDET BAG

Judi Simonsen, Klinisk Videnskab og Teknologi  & Dinar Amar Jadhav, Robotics.